Vibrationsmålinger og fotodokumentation
103 Rådgivende Ingeniørselskab dokumenterer eksisterende skader på omgivelserne til anlægsprojekter og overvåger vibrationer så man undgår at der kommer erstatningskrav ved nye skader.
Hvis omkringliggende bygninger til et anlæggelsesprojekt, udsættes for kraftige vibrationer over længere tid, kan der opstå skader på bygningerne, f.eks. i form af revner eller sætninger. Dette kan have alvorlige konsekvenser, da skaderne på bygningerne kan føre til nedbrud af strukturen. Der kan samtidig også opstå genepåvirkninger fra vibrationerne, såsom at billeder, porcelæn og vinduer begynder at klirre. Det er derfor vigtigt, at man tager hensyn til omkringliggende bygninger og sørger for, at man ikke overskrider de gældende grænseværdier for vibrationer.
Vi opsætter derfor online/realtime vibrationsmålere som overvåger, dokumenterer og lagrer data for vibrationspåvirkningerne igennem hele anlægsarbejdet. Målerne vil ikke kun give os en grundig oversigt over vibrationspåvirkningerne under arbejdet, men også give en alarm hvis definerede grænseværdier overskrides. Dette vil være med til at sikre, at arbejdet kan udføres sikkert og effektivt, uden at der sker skade på bygninger eller andre strukturer i nærheden.
Vi arbejder ud fra:
- DIN 4150, Teil 3.
- Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9/1997.
DIN 4150, Teil 3
DIN 4150, Teil 3 giver en detaljeret forklaring af retningslinjerne for vurdering af påvirkningen af vibrationer på bygninger. Standarden definerer også principper og metoder til måling og vurdering af disse. Det er afgørende at anvende disse metoder for at bestemme de dynamiske vibrationer i bygningen. Hvis disse metoder ikke følges, skal de dynamiske vibrationer bestemmes gennem målinger eller analyse, og sammenlignes med de tilladte vibrationer, med hensyntagen til deres frekvens. I tilfælde hvor det ikke er muligt at klassificere vibrationerne som kortvarige eller langvarige, vurderes vibrationerne på et grundlag af begge.
De tilladte vibrationer skal verificeres ved at anvende sikkerhedsfaktorer, der er specificeret i standarden og man tager her hensyn til typen og varigheden af dynamiske belastninger, målemetode, byggematerialer og typen af konstruktion. Formindsket funktionsevne på grund af vibrationer kan forårsage forskellige problemer såsom nedsat stabilitet, reduceret bæreevne og mindre skader som revner i gipsoverflader og dele af bygningen der bliver adskilt fra bærende vægge eller gulve. Vibrationer af høj intensitet kan forårsage jordsætning og fundamentsætning, især i løs jord.
Vurderingen af kortvarig vibration bygger på måling af vibrationens hastighed i bygningsfundamentet. Retningslinjerne til standarden giver en omfattende tilgang til at vurdere virkningerne af vibrationer på bygninger, med hensyntagen til alle relevante faktorer, og sikrer sikkerheden og stabiliteten af bygningen.
Det er altid en god ide at kombinere vibrationsmålinger med fotoregistrering så man undgår tvister om skader.
Fotoregistrering udføres i forbindelse med anlægsarbejde, hvor der vurderes at der er risiko for at påføre skade på de omkringliggende bygninger. Fotoregistreringen bruges til at dokumentere tilstanden af en ejendom eller en bygning før, under og efter anlægsarbejde. Det er en metode, hvor en fotograf tager billeder af bygningen og registrerer eksisterende revner og skader, samt laver en opfølgning og dokumenterer eventuelle ændringer i tilstanden.
Fotoregistrering er særlig vigtig i situationer, hvor der er en øget risiko for sætningsskader på nærliggende bygninger. Det kan være i forbindelse med grundvandssænkning, vibrationer fra pælefundering, gravearbejde, fyldjordsindbygning og andet arbejde, der er omfattet af byggelovens §12. Ved at tage fotografier af bygningen før arbejdet påbegyndes, har man en reference, der kan bruges til at belyse en skades omfang, hvis uheldet er ude.
Fotoregistrering kan også fungere som bevis i tilfælde af en påstået skade i forbindelse med et anlægsarbejde. Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt en skade skyldes arbejdet eller ej, kan fotoregistreringen bruges til at bevise om skaden faktisk var til stede, før arbejdet blev udført eller om den er opstået senere.
Det er vigtigt, at fotoregistreringen udføres omhyggeligt, så alle eksisterende revner og skader bliver korrekt registreret. Fotoregistreringen omfatter ofte en udvendig fotografering af bygningen, og i nogle tilfælde også en indvendig fotografering. For at sikre, at fotoregistreringen er præcis og fyldestgørende, skal den udføres af en fagkyndig fotograf, der har den nødvendige uddannelse og erfaring.
Fotoregistrering er en nem og overkommelig måde at beskytte ejendomme og bygninger mod mulige skader. Det sikrer også, at alle parter har en tydelig dokumentation af bygningens tilstand, hvis der opstår tvivl eller uenighed om skadens oprindelse. Derfor er fotoregistrering en vigtig proces for både ejere af ejendomme og bygninger, og for dem, der udfører konstruktionsarbejde i nærheden af eksisterende bygninger.
Vi tilbyder fotoregistrering inde- og udendørs
Vi fotoregistrerer nabobygningernes og omgivelsernes stadie før og efter gennemførslen af anlægsarbejdet, så man undgår tvister mellem bygherre og ejere, i forbindelse med skader. Vi tilbyder både fotoregistrering inde- og udendørs, så vi sikrer at alle eksisterende skader bliver dokumenteret.
Det er altid en god ide at overvåge vibrationerne fra anlægsarbejdet også, så man undgår at overskride de gældende grænseværdier og dermed at der opstår nye skader på omgivelserne.
Vi hjælper derfor gerne med opsætningen af vibrationsmålere samt et system der alarmerer de involverede når gældende grænseværdier bliver overskredet.
Vi har også kompetencer inden for:
Alt dette kan du læse mere om på vores hjemmeside www.103.dk
En gene ved byggeri kan også være støj. Vi udfører derfor også permanente støjmålinger under anlægsfasen, samt analyserer og dokumenterer resultaterne efter gældende grænseværdier og retningslinjer. Vi yder professionel rådgivning i.f.b. lydisolering og støjdæmpende tiltag igennem alle byggeriets faser.
Vores støjmålinger bliver udført med certificeret udstyr der regelmæssigt bliver vedligeholdt og kalibreret ved et eksternt godkendt laboratorium.
Akustisk rådgivning kan også være en stor hjælp til bygherre, arkitekter, entreprenører m.v., for at undgå ekstraordinære omkostninger til forbedring af akustisk indeklima og lydforhold imellem bolig- og etageadskillelser senere hen i anlægsfasen.103 Rådgivende Ingeniører er akkrediteret af DANAK til akustisk prøvning.
Læs mere om støjmålinger på vores hjemmeside www.103.dk.